Gå til indholdet

Ny skatehal åbner i København

København har nu sin fjerde indendørs skatehal. Port 4130 Skatehal ligger på Refshaleøen på Amager og dækker et areal på 1100 m2. Den er opdelt, så der er mulighed for street, vert, bowl, og et ”practice area”

Indvielse

Tirsdag d. 25 februar slog Port 4130 dørene op til den officielle åbning af skatehallen. Der vil løbende blive afholdt events/konkurrencer i hallen, som f.eks. ”Blaqe Rookie Clash” som blev afholdt d. 1 marts 2014. For at give en lille introduktion til hvordan det ser ud derude får du her en video:

Eventet i videoen vil blive et årligt tilbagevendende event, ”The Copenhagen BMX Open”. Port 4130 står nu klar til at blive indtaget af alle – skatere og events.

Opdeling af hallen

Streetarealet er knap 300 m2 stort og er designet efter internationale standarder. streeten er blevet holdt simpelt, men har samtidig fundet en balance mellem det simple og det udfordrende, som giver plads til kreativitet.

Parken er lavet i træ og stål og er en klassiker i ramp-riders regi. Ramp-riders har tonsvis af erfaring og har bl.a. bygget bowlen i Hal 12, Bowl/verten i Roskilde Skatepark og danmarks største vert rampe i Fælledparken Skatepark.

Bowlen i hallen er 450 m2 stor og er en genistreg fra ramp-riders side. Den indeholder alt fra forskellige højde- og dybdeniveauer til diverse transitions og speedbumps.

Inden du bevæger dig ud i bowlen kan verten være et godt sted at starte. Verten er 6 m bred og 1,8 m høj. Det er som at møde en gammel ven. Man kender den når man ser den.

Derudover har Port 4130 også en flyout med blød landing

Du kan læse mere om hallen og de forskellige obstacles her: Port 4130

Hvem står bag projektet?

Et samarbejde mellem CopenhagenBMX Association og Ramp-Riders.com er grunden til at Port 4130 står som den gør i dag. Der er også en masse sponsorere bag (bl.a. bmxbutikken, Monster Energy og Simplebikes.co) og Royal Copenhagen har også bidraget, men parken er privatejet. Der har ikke været kommunal eller offentlig støtte involveret. Byggeriet er udelukkende udført af ramp-riders og en masse frivillige. Her er et klart bevis på, at det kan lade sig gøre at bygge skatefaciliteter udenom det offentlige. Hvor der er vilje, er der en vej.

Port 4130 er en perle af en skatehal og det er bare om at komme afsted hvis man er i nærheden.